Bliv
partner–
firma
Accru Partners forener det bedste fra to verdener – lokal selvstændighed og kontinuitet kombineret med styrken, ressourcerne og kompetencerne i en større organisation.
Accru Partners investerer løbende i initiativer, der understøtter virksomhedernes fortsatte vækst og udvikling. Initiativerne drives af vores forretningsudviklingsteam med specialister i hvert land og prioriteres på baggrund af fælles behov, hvor fælles kompetencer og investeringer skaber størst mulig værdi for hele gruppen. Initiativerne omfatter blandt andet implementering af AI og teknologidrevne effektiviseringer, læring og kompetenceudvikling gennem Accru Academy samt styrkelse af compliance- og kvalitetsprocesser.

Kriterier
Hvad leder vi efter?
Vi leder efter entreprenante virksomheder af høj kvalitet, der leverer én eller flere af vores kerneydelser – regnskab, revision, skat og rådgivning – til små og mellemstore kunder.
Vi vurderer nye Accru Partners-virksomheder ud fra tre kriterier: kvalitet, kultur og finansielle nøgletal.
Kvalitet
Accru Partners’ virksomheder er blandt de førende på deres lokale marked eller inden for deres niche. De beskæftiger højt kvalificerede medarbejdere og leverer rådgivning og service af høj kvalitet til en loyal kundebase, hvilket afspejles i en høj grad af kundefastholdelse
Kultur
Accru Partners’ virksomheder ledes af entreprenante ledere med stærke værdier, som opbygger velfungerende organisationer med høj medarbejdertrivsel.
Finansielle forhold
Accru Partners’ virksomheder er kendetegnet ved solid indtjening og stærk vækst, drevet af høj kvalitet, stærke kunderelationer og en sund virksomhedskultur.
Vi fokuserer primært på virksomheder med en omsætning* på 30-200 MDKK, men investerer også i mindre virksomheder med en omsætning på minimum 20 MDKK og mindst 20 medarbejdere.
1 *Der gælder ingen faste krav til omsætningsstørrelsen ved mindre opkøb, der integreres i en eksisterende Accru Partners-virksomhed. Det omfatter alt fra kundeoverdragelser fra virksomhedsejere, der ønsker at sikre deres kunder et trygt hjem i forbindelse med et generationsskifte eller pensionering, til mindre virksomheder, som udgør en attraktiv vækstmulighed for en eksisterende Accru Partners-virksomhed. Hvis din virksomhed falder uden for de ovenstående størrelseskriterier, men vurderes at være et godt strategisk match med en eksisterende Accru Partners-virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os – enten via kontaktpersonerne nedenfor eller direkte til den relevante Accru Partners-virksomhed.




Proces
Hvordan bliver din virksomhed en del af Accru Partners?
Med afsæt i de omkring 100 opkøb, vi har gennemført til dato, har vi udviklet en standardiseret, pragmatisk og effektiv opkøbsproces. Hvert opkøb ledes af en erfaren M&A-ansvarlig, som har det samlede ansvar for processen og sikrer et smidigt og effektivt forløb.
- Introduktion og indledende informationsudveksling. En indledende dialog med fokus på de vigtigste nøgletal og oplysninger, som virksomheden allerede har let tilgængelige.
- Indledende bud. Præsentation af værdiansættelse, transaktionsstruktur og centrale forudsætninger.
- Ikke-bindende hensigtserklæring (Letter of Intent)
Enighed om transaktionens væsentligste kommercielle vilkår. - Due diligence og transaktionsdokumentation
Gennemgang af centrale finansielle, skattemæssige, juridiske og compliancemæssige forhold samt udarbejdelse af købsaftale og øvrige juridiske dokumenter baseret på Accru Partners’ standardskabeloner. - Underskrift og closing. Gennemførelse af transaktionen og ejerskifte.
- Velkommen til Accru Partners! Onboarding til finansiel rapportering, og de fælles kompetencer og ressourcer i Danmark.
Kontakt
Hvem skal jeg kontakte?

Mads Hauge Rasmussen
M&A Director
mads.rasmussen@ accrupartners.com

Jakob Sølling Andersen
M&A Director
jakob.soelling.andersen@ accrupartners.com
